Happy or Not – brugerfeedback med ét klik hos ITS CPH

Happy or Not er et lille pilot-projekt, der kom i stand i efteråret 2017, og som giver brugerne hos supporten i København muligheden for at tilkendegive deres oplevelse med blot et lille klik på en boks.

Lagt online: 31.01.2018

I forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelser af supporten i København, kom vores gode ITS’ere på Campus CPH i tanke om de bokse, som man kan se i fx Bilka og Elgiganten, hvor de enkelte brugere kan afgive en vurdering af deres oplevelse i butikken, imens de er der. Netop dén mulighed, skulle brugerne hos SUP CHP da også have! Siden efteråret har brugerne derfor kunne give feedback ved blot at afgive et klik. Boksen genererer en daglig rapport, samt en ugerapport, hvor svarene er registreret, også med tidspunkt. Det giver mulighed for at spore, hvad der er sket og hvornår, såfremt der fx gives en sur smiley, som kræver opfølgning.

Projektet løber foreløbigt i 12 måneder.