Medarbejdervideoer på its.aau.dk

På vores hjemmeside findes en række medarbejdervideoer, der giver et indblik i forskellige opgaver i organisationen, hvad ITS er for en arbejdsplads, hvorfor det er spændende at arbejde jer, og hvad det er for nogle medarbejdere, man kan møde her.

Lagt online: 14.05.2018

Du kan se videoerne her

Det er Barbara Johansen fra SUP, der er drivkraft på produktionen af videoerne, og senest har hun tilføjet videoen med Infrastrukturchef Per Bach. Samlingen tæller dermed nu hele fire videoer, der tegner et fint billede af, hvad ITS er for en størrelse.

Formålet er både at give ITS-medarbejdere et indblik i, hvad der foregår andre steder i organisationen. Vi er rigtig mange medarbejdere, og det kan være svært ”lige at kigge ind” til alle og høre, hvad de beskæftiger sig med. Endelig er det også tanken, at videoerne kan give potentielle jobansøgere en idé om, hvad ITS er for en størrelse – og forhåbentlig påvirke positivt til, at vi får nogle gode ansøgere, når vi slår stillinger op.

Endelig gælder det, at video er en forfriskende formidlingsform i et set-up, hvor vi traditionelt har rigtig meget information på skrift.

Barbara er i gang med produktion af flere videoer, og har du en god idé til en vinkel, der kunne være givtig at tage op, eller kunne du tænke dig selv at være med, så kontakt endelig Barbara.