Sæt kryds i kalenderen til DHL-stafetten

Sæt kryds i kalenderen til DHL-stafetten

Datoen for AAU's deltagelse ved DHL-stafetten 2017 i Aalborg er nu annonceret: arrangementet finder sted den 29. august. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Lagt online: 09.03.2017

Nu er det officielt: tirsdag den 29. august 2017 bliver Kildeparken i Aalborg igen fyldt med kolleger fra utallige nordjyske virksomheder, der er klar til at løbe side om side med - eller måske forbi - hinanden, når DHL-stafetten i bogstaveligste forstand løber af stabelen. AAU har tradition for at deltage, og sidste år havde hele 595 AAU-ansatte snøret løbeskoene og trukket i løbetøjet. 

LÆS OGSÅ: Knap 600 AAU'er løb med til DHL stafet i Aalborg

DHL Stafetten drejer sig ikke kun om motion, konkurrence og sved på panden - det er også et stort socialt arrangement, hvor hver arbejdsplads har telte til de ansatte, hvor der både er musik, mad og drikke før og efter løbet. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og begynd at træne op til at løbe eller gå 5 kilometer i fællesskab med dine kolleger.

LÆS OGSÅ: Rektor søger lokale arrangører til DHL-stafetten 2017

Mere information om tilmelding følger.

Læs mere om DHL-stafetten