SUNDHEDSDEKANERNE OM ALMEN PRAKSIS I FREMTIDENS DANMARK

SUNDHEDSDEKANERNE OM ALMEN PRAKSIS I FREMTIDENS DANMARK

Dekan Lars Hvilsted Rasmussen og de tre andre sundhedsdekaner lægger op til debat om, hvordan vi på lang sigt sikrer, at vi har en veluddannet stab af praktiserende læger og et passende antal i hele landet. Vi bringer her det debatindlæg, som har været bragt i Altinget 29. juli 2017.

Lagt online: 01.08.2017

AF ULLA M. WEWER, LARS BO NIELSEN, OLE SKØTT OG LARS HVILSTED RASMUSSEN. DEKANER PÅ HHV. KØBENHAVNS UNIVERSITET, AARHUS UNIVERSITET, SYDDANSK UNIVERSITET OG AALBORG UNIVERSITET.

Det er egentlig en gammel nyhed. Men i løbet af sommeren kom det igen frem, at der er lægemangel i den almene praksis. Der plejer at være cirka 3.600 alment praktiserende læger; nu er der kun cirka 3.400. Det burde i sig selv give stof til eftertanke om at øge antallet. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt et samfundsspørgsmål netop nu – også for landets lægeskoler?

FLERE ÆLDRE

Sundhedsvæsenet er under betydelige forandringer i disse år både på hospitalerne og i almen praksis. Vi lever længere og med en langt højere sundhedskvalitet. Opgørelser fra Danmarks Statistik taler her deres tydelige sprog: ”Den danske befolkning vil stige fra 5.535.000 i dag til 6.047.000 i 2050 svarende til en stigning på 9 procent. Den samlede vækst i befolkningen skyldes hovedsageligt, at der bliver 60 procent flere ældre, som er fyldt 65 år …”

Men denne succes kommer også med nye udfordringer, forventninger og muligheder. Mange ældre medborgere lever længere med flere kroniske sygdomme. Samtidig øges heldigvis behandlingsmulighederne, og der foregår for eksempel en stor arbejdsindsats med den såkaldte personlige medicin, hvor vi nu har en national strategi.

FLERE OPGAVER TIL ALMEN PRAKSIS

Ministerierne, danske regioner, universiteterne og mange andre arbejder tæt sammen for at få udviklet ny viden, omsætte ny viden i praksis og optimere brug af store data. I det arbejde skal vi have de alment praktiserende læger med - måske vi ikke kun skal have et fælles medicinkort, men også et fælles diagnosekort?

Det må kunne løses. Og heldigvis er der også et endog meget stort fokus på forebyggelse og patient- og borgerinddragelse. Men samtidig flyttes mange opgaver til almen praksis - tæt på netop borgerne hjemme i kommunerne. Og alle er enige om, at den almene praksis skal kunne løfte mere.

BRUG FOR GODE LÆREMESTRE

Her er så opgaven for os alle: Hvordan sikrer vi på langt sigt, at vi har en veluddannet stab af praktiserende læger og vel at mærke et passende antal i hele landet? Landets lægeskoler er klar til at deltage aktivt i denne debat. Hvordan sikrer vi i fællesskab med de øvrige aktører et livslangt uddannelsesforløb, fra at de unge kommer ind som stud. med. på universiteterne efter gymnasiet, til at de som speciallæger i almen medicin er aktive rundt omkring i hele landet tæt på borgerne?

Her skal de nemlig sikre en intensiveret indsats på forebyggelse, tidlig opsporing af sygdomme, god og relevant behandling, og opfølgning - også af de mange patienter der kommer meget hurtigere hjem fra hospitalerne i dag end tidligere. Og så skal vi også huske i farten, at vi har brug for de praktiserende læger i uddannelsesforløbene, vores lægestuderende er ude i almen praksis og har brug for gode læremestre!

VI ER KLAR TIL AT BIDRAGE

Fra universiteternes side hilser vi velkommen, at der kommer 50 flere lægestuderende til Aalborg Universitet. Danmark har brug for dem og gerne lidt flere. Men vi vil også i fællesskab sende et fremadrettet signal om, at ekspansionen af læger ét sted ikke bør gå ud over universiteter et andet sted. Med de mange nye opgaver har vi brug for at skabe et plussumsspil - ikke et nulsumsspil!

Kort sagt: De fire danske sundhedsvidenskabelige fakulteter er klar til at bidrage til sundhedsvæsenets udvikling og forandring, også i almen praksis, således at alle de nye opgaver kan løftes til glæde og gavn for patienter og vore medborgere.

AAU's ledelse i pressen

Se listen