Her er de 10 nye AAU-talenter

Her er de 10 nye AAU-talenter

Efter en grundig udvælgelse og et flot ansøgerfelt på 52 ansøgere har direktionen netop udvalgt 10 yngre AAU-talenter. De modtager støtte fra det særlige talentplejeprogram, der er etableret som en del af arbejdet med Aalborg Universitets strategi 2016-2021 Viden for verden. Håbet er, at talenterne over en årrække udvikler sig til stærke forskere og forskningsledere.

For English version, click here.

---- 

Direktionen fulgte 15. december 2017 indstillingen fra et tværfakultært og enigt bedømmelsesudvalg om at tildele bevilling til 10 nye talenter.  De nye talenter er:

ENGINEERING:

HUM:

SAMF:

SUND:

TECH:


Velskrevne ansøgninger

Bedømmelsesudvalget vurderer, at de 10 udvalgte talenter skiller sig positivt ud i forhold til at ansøgningerne var velformulerede og velskrevne. Udvalget skriver i deres indstilling, at de 10 er de bedste talentansøgere (to fra hvert fakultet), men fremhæver samtidig, at der er mange kvalificerede ansøgere, og at ansøgerfeltet har været særdeles tæt.

Tidligere er der under AAU strategien Viden for verden også udvalgt en række talenter på tværs af AAU’s fakulteter. Se de dengang 18 talenter præsenteret, klik her.

Programmet med talenterne har til formål at identificere og understøtte talentfulde yngre forskere i deres faglige og personlige udvikling som forskere og forskningsledere med formålet at identificere fremtidens forskningsledere inden for universitetets fem hovedområder.


Aktiviteter i vente

De udvalgte talenter får en økonomisk bevilling på 3 mio. kr. i en treårig periode. Dette åbner op for en række mulige aktiviteter.

I perioden skal talentet:

  • Gennemføre et forskningsprojekt. Her får talentet mulighed for at modne sin egen forskningsidé som forskningsleder på eget forskningsprojekt
  • Gennemføre en formaliseret forskningslederuddannelse

I forbindelse hermed kan den økonomiske bevilling benyttes til:

  • Forskningslederuddannelse
  • Ansættelse af ph.d.-studerende, postdoc eller anden akademisk medarbejder på projektet
  • Indkøb af udstyr og udgifter til laboratoriedrift
  • Aktiviteter i forbindelse med netværksdannelse
  • Deltagelse i konferencer og symposier
  • Ophold ved universiteter i udlandet

Dette giver talentet mulighed for at modne sin egen forskningsidé og dermed opbygge et CV, som muliggør parallel og/eller efterfølgende hjemtagning af eksterne forskningsbevillinger. Bevillingen har yderligere til formål at sikre, at deltageren udvikler sine teoretiske og praktiske kompetencer som forskningsleder.

Deltageren skal derfor som et led i sit individuelle talentprogram gennemføre en formaliseret forskningslederuddannelse.  For at styrke deltagerens praktiske kompetence inden for forskningsledelse giver bevillingen mulighed for ansættelse af en ph.d.-studerende.

For at understøtte den faglige og personlige udvikling af deltagerne tilknyttes en faglig mentor til hver talent.

Deltagerne tilbydes ligeledes en række eksklusive faglige og netværksmæssige aktiviteter via AAU Talentakademi.

Talentplejeprogrammet finansieres 50% fra rektors centrale strategipuljer og 50% via medfinansiering fra de involverede fakulteter/institutter. Der er afsat 15 mio. DKK af centrale strategimidler til indsatsen.


Grundig bedømmelse

De indsendte ansøgninger gennemgik en faglig bedømmelse af et tværfakultært bedømmelsesudvalg, som bestod af en højt profileret professor fra hvert af AAU’s fem fakulteter. Udvalget var:

  • Birte Siim (formand), professor ved Institut for Kultur og Globale Studier, SAMF
  • Torsten Nygård Kristensen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab, ENGINEERING
  • Christian Jantzen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, HUM
  • Henrik Vorum, klinisk professor ved Klinisk Institut, SUND
  • Henrik Lund, professor ved Institut for Planlægning, TECH

Udvalget har gennemført en særskilt bedømmelse og drøftelse af hver ansøgning. Samtlige 52 ansøgninger er vurderet i forhold til en række vedtagne kriterier, som kan læses på dette link, klik her.

Der er givet skriftlige tilbagemeldinger til samtlige 52 ansøgere.

Bedømmelsesudvalgets overordnede vurdering er, at der er stor kvalitet i ansøgningerne. Udvalget skriver i indstillingen, at ansøgningerne spænder vidt og rummer hele AAU’s mangfoldighed af forskningsområder. Der har været stor forskel på antallet af ansøgninger på tværs af de fem fakulteter, hvilket ikke har haft indflydelse på bedømmelsesudvalgets vurdering af ansøgningerne. Bedømmelsesudvalget indstillede to ansøgere fra hvert fakultet - i alt 10 ansøgere.

De udvalgte forskningstalenter inviteres til et arrangement i februar 2018 med bedømmelsesudvalget og direktionen, hvor deres udvælgelse fejres.

I 2018 bliver de 10 nye talenter også præsenteret på websitet for Aalborg Universitets strategi 2016-2021 Viden for verden: http://www.strategi.aau.dk/