Nye talenter fejret med høj fane og opbakning fra direktionen

Nye talenter fejret med høj fane og opbakning fra direktionen

På en netop overstået event mødte rektor og resten af direktionen de nye AAU-talenter. Det var også startskuddet på talenternes forløb, der strækker sig over tre år.

Se flere billeder nederst.

Rektor Per Michael Johansen bød talenterne vedkomne til et fokuseret talentplejeprogram. Det skete på en event onsdag 14. februar 2018, hvor Per Michael Johansen og Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for SUND og direktionssvarlig for den strategiske indsats for Forskning holdt taler.

Per Michael Johansen fremhævede flere punkter til støtte, som talenterne kan se frem til. 

– Vi lader jer ikke tilbage. Jeg vil – vi vil – være med jer med støtte og guide, hvis I får brug for det. Men vi vil overlade jer til jer selv og det, som det handler om nemlig jeres forskning, sagde Per Michael Johansen.

Han fremhævede, at der er opbakning til programmet og talenterne ude på institutterne, hvor institutlederne er karriere-mentorer igennem hele processen. Talenterne får også tilbudt rådgivning ift. karriereplanlægning.

Der kommer fokus på fælles aktiviteter for alle talenterne – både de 10 nye og den første gruppe af talenter, der blev udråbt i 2016. Derfor etablerer AAU et Talent Academy med fokus på netværk, målrettet kompetenceudvikling, inspirationsoplæg, eksponering mm.

Som led i Viden for verden

Per Michael Johansen fremhævede, at Aalborg Universitet finder det strategisk klogt at investere i talentfulde forskere og fremtidige forskningsledere. Det er ikke blevet mindre vigtigt.

– I dagens Danmark er forskningsmidlerne knappe og Regeringen har besluttet at skære i midlerne til de nationale forskningsråd. Dette skærper kun konkurrencen og gør det endnu sværere for unge forskere at få deres første bevilling, sagde Rektor Per Michael Johansen. Han fortsatte: - Det er derfor vigtigt at organisationer som universiteterne er i stand til og villige til at prioritere sine ressourcer strategisk klogt.

Vi skal holde fanen højt

Per Michael Johansen lagde også vægt på Janteloven og at den eksisterer, men at talenterne ikke skal udsættes for en form for snobberi.  

– Jeg tænker nu ikke Janteloven som altdominerende her på Aalborg Universitet, men jeg mener, vi har en udfordring i at erkende og afvise et anti-elitært mindset. Vi skal holde fanen højt. Vi skal forstå at sætte ord på vores bedrifter og omfavne det store potentiale af talent, vi har i vores organisation, sagde Per Michael Johansen.

Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for SUND og direktionssvarlig for den strategiske indsats for Forskning lagde i sin tale vægt på, hvad han mener talent er. Han fremhævede, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at have de rigtige redskaber men om, at vide, hvad man laver og at man kan sit fag.

Han understregede meget direkte, hvorfor talenterne nu var udvalgte:

– I er her i dag, fordi I har vist, I er i stand til at bedrive forskning med et resultat, der er usædvanligt godt, sagde Lars Hvilsted Rasmussen.

Dekan og rektor bød alle talenterne velkomne. Udbragte en skål. Og bagefter gik snakken i en mere løs receptionsstemning mellem talenterne, direktionen og bedømmelsesudvalget.

De nye talenter er:
 

ENGINEERING:

HUM:

SAMF:

SUND:

TECH:

Baggrund for programmet

Den ambitiøse talentprogram gennemføres som en del af arbejdet med AAU strategi Viden for verden og indsatsområdet under forskning. Tidligere er der under strategien også udvalgt en række talenter på tværs af AAU’s fakulteter. Se de dengang 18 talenter præsenteret, klik her.

Deltagerne i talentplejeprogrammet får hver op til tre millioner over en treårig periode til fx at ansætte ph.d.-studerende, postdoc eller andet akademisk personale, indkøbe udstyr, betale laboratoriedrift, deltage i konferencer og symposier eller tage ophold ved universiteter i udlandet. Halvdelen af pengene kommer fra den særlige pulje til implementering af strategien, mens institutter eller fakulteter står for den anden halvdel af finansieringen.

I talentplejeprogrammet indgår også individuel rådgivning af forskertalenterne, både med hensyn til karrieremuligheder og med hensyn til hjemtag af forskningsmidler. Deltagerne får derudover en faglig mentor og er forpligtet til at gennemføre en forskerlederuddannelse under forløbet.