Nyt fra Folkeuniversitetet: Optimer din hjerne

Nyt fra Folkeuniversitetet: Optimer din hjerne

Folkeuniversitetet afholder fem foredrag, der kan hjælpe deltagerne med blandt andet at få hjernen i topform. Foredragene er gratis for medarbejdere og studerende.

Hver eneste dag har vi brug for at huske, lære og navigere i en verden fyldt med informationer. Det er kroppens suveræne kommandocenter, hjernen, der løser disse opgaver. Men hvordan fungerer hjernen egentlig? Hvilke dele af hjernen bruger vi hvornår, og hvorfor går det nogle gange galt? Hvorfor glemmer vi gang på gang de samme ting?

Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på, hvis man deltager i en foredragsrække på Folkeuniversitetet i Aalborg. Det er gratis at deltage for medarbejdere og studerende på AAU.

Den gode nyhed er, at vores hjerner kan komme i topform, og at det aldrig er for sent at gå i gang. Med den rigtige træning, søvn, kost og motion kan man forbedre sin hukommelse og koncentrationsevne og blive endnu bedre til at prioritere og tage beslutninger i hverdagen.
Deltagerne kan få forskernes råd til, hvordan de optimerer deres hjerner og bliver rustet til at vinde næste omgang Trivial Pursuit.

Praktiske oplysninger:
Fem foredrag med start den 12/2
Læs mere her. 

Gratis adgang for ansatte og studerende på AAU.
Vælg linket 'Specialaftale' nederst på www.fuaalborg.dk.
Indtast aftalekode 18-217.
Lav tilmelding.