Anna Vindberg Boel Mortensen ansat i praktik på AAU-ID-projektet

Lagt online: 07.11.2018

AAU-ID-projektet i afdelingen Projekt og Udvikling har frem til midten af december fornøjelsen af at have Anna med på holdet.

I en præsentation af sig selv til ITS fortæller Anna selv:

"Jeg hedder Anna Mortensen, og jeg deltager som praktikant i AAU-ID-projektet, hvor jeg indtil december bl.a. bidrager til kommunikationsplan og udarbejdelse af brugervejledninger. Jeg er uddannet cand.it – inden da multimediedesigner og digital konceptudvikler – og jeg har tidligere arbejdet med bl.a. grafisk design, webudvikling og online markedsføring.

Derudover er jeg 25 år gammel og bosat i Randers. I min fritid bruger jeg energi på fitness, fotografering og madlavning. Jeg interesserer mig meget for musik og er desuden ret glad for at se Premier League i fjernsynet i weekenden."

Velkommen til ITS til Anna!