Camilla Kristensen ny administrativ medarbejder i ITS-sekretariatet

Lagt online: 19.09.2018

Camilla Kristensen starter i Sekretariatet den 1. oktober, hvor hun hovedsagligt kommer til at arbejde med HR-relaterede opgaver. Camilla har tidligere været elev i HR-afdelingen på AAU og har efterfølgende arbejdet decentralt på AAU, så hun kommer med masser af erfaring fra området. På nuværende tidspunkt arbejder Camilla på Klinisk Institut.

Camilla fortæller om sig selv:

"jeg hedder Camilla Kristensen, er 27 år og bor på Gjøl med min kæreste Mads gennem 10 år, vores 14 mdr. gamle datter Freja og vores 4-årige labrador Hunter. Udover at jeg selvfølgelig til daglig går på arbejde, forsøger jeg, så vidt muligt, at få nogle sjove oplevelser med Freja, inden hun bliver teenager og ikke synes, jeg er sjov længere. Jeg har tidligere redet på islandske heste, men stoppede, da jeg blev gravid."

Velkommen, Camilla!