AAU logo

AAU Inside

Rektor: Danmark skal gå målrettet efter EU-milliarder til udvikling af forsvaret

JYLLANDS-POSTEN: Danmark skal samle kræfterne i et nationalt dansk forsvarsteknologisk center, hvor myndigheder, industrien og universiteter går sammen om at gøre Danmark til en markant spiller på den internationale forsvarsteknologiske bane. Det skriver rektor Per Michael Johansen i et fælles debatindlæg sammen med prorektor på DTU Rasmus Larsen og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Lagt online: 08.02.2019

Et markant ændret trusselsbillede i Danmark kalder på massive investeringer i både forsvarsindustri og forsvarsteknologi. Den nye europæiske forsvarsfond EDF vil i løbet af syv år fordele næsten 100 milliarder kroner til forskning i og udvikling af kritiske teknologier som autonome systemer, cybersikkerhed, avancerede materialer og kommunikation. Midler, som Danmark bør se på med stor interesse.

I debatindlægget i Jyllands-Posten skriver rektor Per Michael Johansen, prorektor på DTU Rasmus Larsen og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, at en styrket forsvarsindustri og en satsning på at udvikle nye forsvarsteknologier både kan skabe hundred-, hvis ikke tusindvis af nye arbejdspladser og føre til ny viden, som også kan bruges udenfor forsvarssektoren.

De opfordrer derfor til at samle kræfterne i et nationalt dansk forsvarsteknologisk center, hvor myndigheder, industrien og universiteterne går sammen om at gøre Danmark til en markant spiller på den internationale forsvarsteknologiske bane, og at Erhvervs- og Forsvarsministeriet bakker op om en dansk satsning ved at prioritere de nødvendige midler.

Læs hele debatindlægget 'Nyt trusselsbillede: Danmark skal målrettet gå efter EU-milliarder til udvikling af forsvaret' i Jyllands-Posten via Infomedia (kræver AAU-login)