AAU logo

AAU Inside

SAMF-dekan: Forståelse for vanskelig situation for afskedigede medarbejdere

FORSKERFORUM: 39 medarbejdere på SAMF afskediges som konsekvens af den aktuelle sparerunde på AAU. Rasmus Antoft, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, udtrykker forståelse for, at det er en vanskelig situation for den enkelte, og det er naturligt, at de afskedigede spørger sig selv, hvorfor det blev dem.

Lagt online: 08.02.2019

AAU-ansatte er frustrerede over, at der ikke gives individuelle begrundelser for de 39 afskedigelser, som er en realitet på SAMF i kølvandet på universitetets besparelser.

- Der er ikke pligt til at komme med individuelle begrundelser, hvilket opleves meget frustrerende. Som uni-folk vil vi jo gerne finde rationaler og gode grunde, men det er svært at se dem, siger lektor Jesper Lindegaard Christensen, der er  DJØF-tillidsmand og HSU-medlem, til Forskerforum.

Rasmus Antoft, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, udtrykker forståelse for, at det er en vanskelig situation for den enkelte, og at det er naturligt, at de afskedigede spørger sig selv, hvorfor det blev dem.

- Vi ønsker ikke at skille os af med nogen, men det er et spørgsmål om, hvem vi bedst kan undvære, siger han til Forskerforum.

Han oplyser, at ledelsen har foretaget en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder, men at de afskedigede ikke har fået en individuel begrundelse, fordi afskedigelserne sker med udgangspunkt i institutionens forhold.

Læs hele artiklen 'Massefyringer på AAU - uklare fyringskriterier frustrerer ansatte' på forskeren.dk.