25-års jubilar Peter Cederholm

Lagt online: 27.06.2018

Lektor Peter Cederholm ved Institut for Planlægning kan fejre 25 års jubilæum i statens tjeneste.

Peter opnåede sin kandidatgrad som landinspektør ved AAU i 1990. Efter nogle års ansættelse ved European Storebælt Group blev Peter i 1992 ansat som forsker og underviser ved AAU. Peter erhvervede ph.d.-grad samme sted i 2004 og har fra 2005 været lektor i GNSS (Global Navigation Satellite Systems).

Peter underviser primært på landinspektøruddannelsens bachelor- og kandidatdel.

Peter er en betydelig drivkraft bag udviklingen af undervisningen inden for udjævningsteori anvendt i forbindelse med såvel terrestrisk landmåling som landmåling baseret på satellitbaserede metoder. Peter bedriver forskning inden for samme emner.

Peter er en fremragende underviser, som adskillige gange er kåret som årets underviser af Studienævnet for Landinspektøruddannelsen.