AAU logo

AAU Inside

Indstil din kollega til AAU's arbejdsmiljøpokal 2019

Indstil din kollega til AAU's arbejdsmiljøpokal 2019

Så er det tid til at indstille til AAU's arbejdsmiljøpokal 2019. Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU) opfordrer alle ansatte til at indstille de kolleger, der har lavet en særlig arbejdsmiljøindsats, til arbejdsmiljøpokalen.

Tekst: Trine Kristensen, AAU Kommunikation, og Ann Cecilie Schaffry Enemærke, Campus Service
Foto: Arbejdsmiljøsektionen

Har din kollega, afdeling eller leder gjort det sundere og sjovere at gå på arbejde? Så kan du overveje at indstille dem til AAU's arbejdsmiljøpokal 2019.

Rektor overrækker igen i år arbejdsmiljøpokalen til den eller de person(er), der har stået for den arbejdsmiljøindsats, der har udmærket sig på AAU ved at forebygge arbejdsmiljøproblemer eller forbedre arbejdsmiljøet.

Alle kan indstilles, og alle kan indstille andre. HAMiU udpeger de tre bedste bud, som præsenteres på arbejdsmiljøkonferencen den 21. november 2019, hvor personerne bag den bedste indsats modtager pokalen.

Hvis du har kendskab til, at nogle af dine kolleger har gjort en særlig indsats for at fremme det gode arbejdsmiljø fysisk såvel som organisatorisk og socialt, så skynd dig at sende en indstilling afsted. Der er deadline for indstillinger den 16. august 2019.

Læs mere om arbejdsmiljøopkalen og find indstillingsskema her

Sidste år gik arbejdsmiljøpokalen til ledelsen på Institut for Arkitektur og Medieteknologi på AAU København, som vandt blandt andet for at have forbedret det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere i artiklen 'Vinderen af AAU's arbejsmiljøpris er fundet' på AAU Inside.