AAU logo

AAU Inside

Uddannelse
Forskning
Samarbejde
Rektor: Jeg forstår frustrationen

Rektor: Jeg forstår frustrationen

Ledelsen kunne have været bedre til at kommunikere overvejelserne og de strategiske beslutninger bag bl.a. budgetmodel og lukning af uddannelser, erkender rektor Per Michael Johansen. Medarbejdere er bekymrede over kommende afskedigelser og tab af viden.

Rektor Per Michael Johansen erkender, at ledelsen kunne have været bedre til at kommunikere et særligt kompliceret budget for 2019. De årlige jule- og medarbejdermøder på campus Aalborg og campus København har været præget af kritik og protester, blandt andet over universitetets nye budgetmodel og lukning af et antal uddannelser på campus København.

- Jeg forstår godt den udtalte frustration hos studerende og medarbejdere. Der er lagt op til store besparelser, som vil kunne mærkes på hele universitetet. I ledelsen er vi naturligvis fuldt ud klar over, at økonomiske tilpasninger af denne størrelse ikke bare er tal i et regneark. En afskedigelse er en personlig krise for den enkelte, og det er absolut ikke noget, vi tager let på, siger Per Michael Johansen.

Ekstern finansiering er den eneste mulighed for øgede indtægter

Rektor påpeger, at præsentation af budgettet i år har været ekstra kompliceret af, at det omfatter både udefrakommende besparelser og intern omfordeling. Han ærgrer sig over, at ledelsen ikke har fået kommunikeret intentionen bag universitetets nye budgetmodel tilstrækkeligt entydigt i organisationen, og at det har givet anledning til misforståelser. Budgetmodellen vil i fremtiden friholde fakulteterne fra at betale bidrag til Fælles Service af tilskudsfinansierede aktiviteter, og det kommer i 2019 især ENGINEERING, TECH og SUND til gode, hvor de eksterne hjemtag er større end på HUM og SAMF.

Rektor Per Michael Johansen forklarede, at faldende indtægter på uddannelse og forskning medfører et øget behov for at finde ekstern finansiering til universitetets aktiviteter. Foto: Trine Kristensen

- Men det er ikke et udtryk for, at vi ønsker at lave et teknisk universitet. Det er et udtryk for, at universitetets indtægter på uddannelse sandsynligvis falder en smule over de kommende år, mens finanslovsmidlerne til forskning formentlig vil ligge stabilt. Vores eneste mulighed for at øge vores indtægter er ekstern finansiering. Derfor har direktionen besluttet at lægge incitamenter for i højere grad at søge eksterne midler ind i budgetmodellen, siger Per Michael Johansen, der bl.a. peger på EU’s nye store Horizon Europe-program som en mulighed for at søge finansiering til HUM og SAMF.

Frygt for at stå frem med kritik

Netop den nye budgetmodels konsekvenser for SAMF har været genstand for stor polemik blandt både studerende og medarbejdere. 164 medarbejdere på AAU har underskrevet et debatindlæg på Altinget, der kritiserer besparelserne og den nye interne budgetmodel, som ifølge dem ”i løbet af få år efterlader de samfundsvidenskabelige institutter på fallittens rand, hvis ikke der kompenseres.” Der er ingen navne på de 164 medarbejdere, der har underskrevet indlægget til Altinget.

Indlægget er desuden delt på underskriftindsamlingsplatformen skrivunder.net, hvor over 600 navngivne personer har underskrevet det.

Ifølge DJØF-fællestillidsrepræsentant Jesper Lindgaard Christensen er der bekymring over, hvad kritik af ledelsen kan få af konsekvenser.

- Jeg har fået meldinger fra medarbejdere om, at man kan være angst for, hvilke konsekvenser eventuelle kritiske røster over for ledelsens beslutninger kan få i en kommende afskedigelsesproces, siger Jesper Lindgaard Christensen.

Der var rift om pladserne til medarbejdermødet i Aalborg. Mødedeltagerne blev mødt af protester fra studerende uden for auditoriet, og protesterne kunne fortsat høres i løbet af medarbejdermødet. Rektor roste de studerendes protester, men understregede, at kvaliteten i undervisningen fastholdes på trods af de kommende besparelser. Foto: Trine Kristensen

Kritiske røster hilses velkommen

Den bekymring vil både dekan for SAMF Rasmus Antoft og rektor Per Michael Johansen dog gerne mane til jorden.

- Jeg er rigtig ærgerlig over denne angst, men jeg kan godt forstå den. Vi er i en sårbar situation lige nu, og det er derfor vigtigt for mig at slå fast, at kritik er både velkomment og positivt. Vi vil som ledelse gerne indgå i en kritisk dialog med medarbejderne, for det er med til kvalificere beslutningerne. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man ytrer sig, siger Rasmus Antoft.

- Vi er på et universitet, hvor den kritiske dialog er en af grundstenene i vores fundament. Det er fint med kritik af ledelsesmæssige beslutninger, og vi vil gerne i dialog og drøfte tingene med medarbejderne, men det kræver, at vi ved, hvem vi skal i dialog med. Det går ikke, at man kæmper fra neutralt ringhjørne uden at ville lægge navn til kritikken. Den skal være saglig og funderet i fakta, siger rektor Per Michael Johansen.

Kvaliteten i undervisningen fastholdes

Da universitetsledelsen 13. december mødte op til det årlige medarbejdermøde i Aalborg blev de mødt af protester og buh-råb fra studerende, som bl.a. medbragte et banner med parolen ”Spar penge – fyr rektor”. De studerende demonstrerede imod den nye budgetmodel, som de mener skævvrider universitetet.

Bannere og protestsange fra studerende på SAMF forud for medarbejdermødet i Aalborg. Foto: Trine Kristensen

Rektor Per Michael Johansen roser de studerendes protester, selv om nogle af dem var møntet direkte på ham.

- Jeg mener oprigtigt, det er positivt, at de studerende demonstrerer, og jeg forstår godt deres bekymringer. Det er vigtigt for mig at understrege, at kvaliteten i vores undervisning fastholdes og selvfølgelig også fremadrettet er forskningsbaseret, siger han.

Besparelser skyldes primært faldende indtægter

Den nye budgetmodel er dog ikke hovedårsag til, at indskrænkningen af universitetets økonomiske råderum rammer SAMF hårdt i 2019. Besparelserne på AAU’s 2019-budget skyldes hovedsagelig fald i indtægter på grund af regeringstiltag. Bevillingsreformen ramte AAU hårdest af alle universiteter, samtidig med at det årlige omprioriteringsbidrag på to procent stadig står ved magt.

Endelig har en nedgang i antallet af studerende også ramt hårdt på SAMF, som målt i antal studenterårsværk (STÅ) står for 60 procent af reduktionen af STÅ. I alt mister SAMF 30 millioner kroner på grund af bevillingsreformen, omprioriteringsbidraget og færre studerende.

Den nye budgetmodel belaster SAMF, men i mindre målestok end indtægtsfaldet. Direktionen har derfor besluttet, at fakulteter, der er negativt påvirkede af ændringer i budgetmodellen, alligevel ikke skal betale for en række nye fælles universitære aktiviteter, som direktionen ellers tidligere har vedtaget.

SAMF-dekan: Vi er ikke på fallittens rand

Dekan Rasmus Antoft medgiver, at SAMF er presset økonomisk, men afviser, at fakultetet risikerer fallit.

- Der er tale om rigtig mange penge, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal spare. Men jeg har fuld tillid til, at vi fortsat kan drive og udvikle fakultetet på fagligt forsvarlig vis, siger Rasmus Antoft.

Direktionen var repræsenteret på alle tre medarbejdermøder i København, Aalborg og Esbjerg - her i Aalborg, hvor en demonstration fra de studerende på SAMF fandt sted umiddelbart før mødet. Foto: Hiva Ahmadi

Han peger bl.a. på øget aktivitet inden for efteruddannelse, øget optag på udvalgte uddannelser og større hjemtag af eksterne midler som tiltag, der kan give fakultetet flere indtægter samtidig med, at omkostningerne reduceres ved f.eks. at omorganisere undervisningen og opsige bygninger som Juraens Hus. Dekanen medgiver dog, at afskedigelser ikke kan undgås.

Fællestillidsrepræsentant bekymret over tab af viden

DJØF-fællestillidsrepræsentant Jesper Lindgaard Christensen påpeger, at de kommende afskedigelser medfører stor usikkerhed og uro blandt medarbejderne.

- Jeg har det rigtig skidt med afskedigelserne. Selvfølgelig skal medarbejdere og opgaver følges ad, men man skruer ikke bare op og ned på blusset på en vidensorganisation som et universitet, som var det en produktionsvirksomhed, uden at det har konsekvenser. Jeg er bekymret for det uundgåelige tab af viden, der følger med afskedigelserne, og for den negative påvirkning af både motivation, rekruttering og arbejdsmiljø. Det kommer til at vare længe, før et godt arbejdsmiljø er etableret igen, siger han.

- Det er et reelt problem, at vi skal sige farvel til nogle kolleger. Vi er lige nu i gang med en intern dialog om, hvilke strategiske indsatser, der skal prioriteres, siger Rasmus Antoft.

Kritik af lukning af uddannelser i København

På medarbejdermødet i København 26. november var kritikken især møntet på den kommende lukning af syv engelsksprogede uddannelser, herunder én på TECH og seks på ENGINEERING. Lukningerne er et resultat af regeringens krav om at reducere optaget af engelsksprogede studerende.

ENGINEERING-dekan Mogens Rysholt Poulsen pointerer, at der også ligger strategiske overvejelser – ikke mindst båret af den fremtidige økonomi – bag beslutningen om at koncentrere fakultetets aktiviteter inden for bioteknologi, materialer og produktion i Aalborg og Esbjerg.

- Vi er nødt til at fokusere de faglige miljøer, så de er stærke, robuste og hænger sammen med institutternes og fakultetets øvrige faglige miljøer. Derfor har det ikke været nok at se isoleret på det enkelte fagmiljøs optag på de enkelte uddannelser, hjemtag af midler eller miljøernes potentiale. Med den økonomiske fremtid, vi står over for, er der nødt til at være sammenhæng og robusthed i fakultetets samlede portefølje af forskningsmiljøer og uddannelser, siger Mogens Rysholt Poulsen.

ENGINEERING mister implementeringsbidrag i budget 2019

ENGINEERING har siden opdelingen af det daværende Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet i 2017 modtaget et implementeringsbidrag fra TECH. Det bortfalder i 2019 og betyder en ekstraordinær nedgang i økonomisk råderum på 44 millioner kroner for fakultetet, der som alle andre fakulteter også rammes af bevillingsreform, omprioriteringsbidrag og dimensionering. Den samlede reduktion opvejes kun delvist af, at fakultetet med den nye budgetmodel ikke skal betale bidrag til Fælles Service af sit betragtelige hjemtag af eksterne midler.

Afskedigelser aftales lokalt

Processen frem mod afskedigelser er afstemt med HSU. Ekstraordinære møder i de lokale samarbejdsudvalg er planlagt i de enkelte udvalg, og derfor er den videre proces forskellig fra fakultet til fakultet.

Der bliver tilbud om individuelle outplacementforløb til opsagte medarbejdere. Forløbene har til formål at hjælpe medarbejderne bedst muligt videre efter en opsigelse. Informationsmøder for opsagte medarbejdere skal desuden sikre en ordentlig og respektfuld afslutning.

Der bliver ligeledes afholdt medarbejdermøder for ikke-opsagte medarbejdere. Formålet med disse møder er blandt andet at belyse nogle af de problemstillinger, der kan opstå i en opsigelsesproces, og at give et indblik i, hvordan man individuelt og kollegialt kan håndtere den kommende periode bedst muligt.

Læs også: