AAU logo

AAU Inside

Uddannelse
Forskning
Samarbejde
Kender du de to byttebikse på AAU CPH?

Kender du de to byttebikse på AAU CPH?

Dine gamle ting og sager kan være guld for andre. På AAU CPH har vi hele to byttebikse, hvor vi kan få glæde af hinandens aflagte ting i stedet for at smide dem ud.

Lagt online: 18.10.2019

Bogvognen på biblioteket

På biblioteket i bygning A kan du finde byttebiksen for bøger. Det er bogvognen lige uden for læsesalen. Her kan du bytte dine læste bøger for en ny læseoplevelse.

Byttebiksen på Studentertorvet

Og på Studentertorvet har Sustainabeans oprettet en byttebiks, hvor du kan bytte både bøger, tøj, lysestager, pensler, billedrammer og andre sjove ting.

Så næste gang du overvejer at smide noget ud, kan du i stedet tage det med til en af byttebiksene og være med til at genbruge, så andre kan få glæde af det.

Regler for byttebiksen

  • Medbring ting, du ikke længere bruger. Det kan være alt fra tøj og bøger til planter og vaskepulver.
  • Tag hvad, du kan bruge.
  • Sørg for at holde byttebiksen ren og pæn, og sørg for ikke at efterlade ting andre steder på campus.
  • Medbring kun ting, der stadig er brugbare – dvs. sørg for ikke at medbringe ting, der er i gået i stykker i sådan en grad, at de ikke længere kan bruges.
  • Byttebiksen er ikke et sted for flyers eller andre typer af reklamer.
  • Ved slutningen af hvert semester bliver de overskydende ting givet til velgørende formål.